Henrik Ibsens skrifter

Når jeg først idag besvarer ​Deres højt skattede brev af 9. August, så kan jeg derfor til min undskyldning kun anføre at ​ grev Snoilsky under sit ophold hersteds fortalte mig at De var fraværende fra Dresden og befandt Dem på en rejse i Sverige. Nu ved jeg rigtignok ikke om De allerede er vendt tilbage. Men jeg tør alligevel ikke længere opsætte med at sende Dem disse linjer og nærer det håb at de et eller andet steds vil komme Dem i hænde. – For tilsendelsen af ​herr

Faksimile

Porel’s brev takker jeg forbindtligst og benytter herved anledningen til at sende det tilbage.

Ved Deres godhedsfulde meddelelser fra Frankrige har De beredt mig en stor glæde og jeg føler mig herfor hjertelig takskyldig ligesom for alt det meget andet.

Hvad tilladelsen til at ​oversætte og opføre Deres franske udgave af «Et dukkehjem» i Italien angår, så beder jeg Dem handle ganske på egen hånd. En anden italiensk literatør, dr: Vittorio Avoni fra Milano, som hersteds har vendt sig til mig i samme hensigt, har jeg tilladt mig at henvise til Dem. Jeg ved ikke om De <har> hørt nærmere fra ham. –

Hvad ​en literær konvention mellem Frankrige og Norge angår, så har ​en

Faksimile

fremragende norsk jurist nylig i et brev gjort mig opmærksom på at en sådan for tiden virkelig existerer. I den mellem Frankrige og ​de forenede skandinaviske riger under 12. Maj 1882 afsluttede handels- og sjøfartstraktat findes nemlig følgende tillægsartikel: «De høje kontraherende parter er enige om, at i påvente af afsluttelsen af en særskilt konvention, skal ethvert af de respektive landes undersåtter i det andet nyde samme behandling som landets egne undersåtter i henseende til den literære, kunstneriske og industrielle ejendomsret.» Denne bestemmelse har hidtil været mig ganske ubekendt og jeg ved ikke at jeg nogensinde

Faksimile

har set den påberåbt af franske dramatikere forinden nu, da ​forfatteren og komponisten af «Cornevilles klokker» kræver honorar fra Kristiania teater, der har ladet denne operette oversætte og opføre.

Det personlige møde, som herr greven stiller i udsigt, glæder jeg mig ganske overordentlig til. Jeg er for ​ mit nye arbejdes skyld nødt til at blive her i München hele høsten udover.

Med udtrykket af udmærket højagtelse har jeg den ære at tegne mig